De Hellig tre Konger så Hjertensglad

"I TeaterTaskens friske gendigtning danner den gamle historie fra biblen dog afsæt for et meget bredere julebudskab: Kærlighed - men ikke kun indenfor egne, rettroende rækker"

"Det er effektiv, meningsfuld underholdning, hvor svære ord får en chance for at blive forstået" 

Randi K. Pedersen, Børneteateravisen

 

 

 

De Hellig tre konger så Hjertensglad er historien om tre vidt forskellige mænd, fra hver deres verdensdel. Kasper fra nord, der vil vide hvordan alting blev til. Kunstmaleren Balthazar fra syd, der prøver at give sine billeder liv, men stivner i sin egen perfektionisme.Og endelig den gamle rettroende Melchior fra øst, som beder 7 gange om dagen på klokkeslæt, og er så optaget af at tjene gud, at han glemmer sine medmennesker. De tre mødes, da de følger den samme stjerne. Men på grund af deres forskellighed opstår der problemer. De vil det samme men på hver sin måde. Til sidst når de alligevel frem til en ussel stald. Meget skuffede over deres fund går de derind og finder et lille barn, og ved mødet: giver Balthazar slip på sig selv, og maler billeder fulde af liv. Det går op for Kasper at det ikke kun handler om hvordan verden blev til, men i lige så høj grad, hvorfor den blev til. Og endelig forstår Melchior, at mens vi lever på jorden, gælder det først og fremmest livet her.   

Historien bliver fortalt på vers af de tre store dukker og en skuespiller til tonerne fra sitar, guitar og afrikansk klaver. En forestilling fuld af gode sange, musik og vers med sjove pointer.

 
Instruktion: Annette Havemann Linnet

Forfatter: Karen Nielsen

Musik: Henrik Andersen

Dukker: Sus Haugland

Medvirkende: Henrik Andersen & Karen Nielsen

Pris: 7500,- ved max 50 tilskuere & 9000,-ved max 80 tilskuere

Turneperiode: Hvert år fra november til januar

Forestillingen er refusionsgodkendt ifølge Teaterlovens § 25

 

TeaterTasken Lundevej 14 3600 Frederikssund Tlf. 47 38 35 36 Email: info@teatertasken.dk

TeaterTasken